"Løjterlig Lørdag"

Store Legedag er ligesom Løjt Løbet en årlig tilbagevendende begivenhed i Løjt Kirkeby.

For at skabe en endnu større motions- og aktivitetsdag, valgte vi i 2012 at slå Løjtløbet og Store Legedag sammen.

Det viste sig at blive en stor succes med meget mere liv og aktivitet i og omkring mål-området for Løjtløbet - og som afslutning på motions- og aktivitetsdagen blev der afholdt en MEGA fest i Løjt-hallen.

Denne succes har vi, valgt at gentage under navnet "Løjterlig Lørdag" og består af de tre arrangementer Løjtløbet, Store Legedag og halfesten.

Aktiviteterne for Store Legedag, der alle er gratis, spænder lige fra hoppeborge, sumobrydning, tryllekunst og ridning til tarzanbane, træklatning, fodbold og volley.

Med andre ord er der masser af spændende og sjove aktiviteter for såvel børn som voksne, hvilket betyder at din familie og / eller venner kan deltage i en masse spændende aktiviter imens de venter på at du kommer i mål fra Løjtløbet.

Mere detaljeret program for såvel Store Legedag og Festen følger senere.